top of page

Mazarintærte med hindbær

Disse mazarintærter var en del af kagebordet til min konfirmation, hvor jeg lavede alle kagerne selv. Alle opskrifterne på kagerne vil løbene komme op, her på bloggen.

Denne mazarintærte havde jeg lavet to af, og det var dem der først blev spist op af, så jeg tænker de var gode.

Det skal lige siges at jeg ved nogle af mine opskrifter har fundet rimelig meget inspiration i andres opskrifter, fordi det ville være for meget både at finde på opskrifterne selv og skulle lave dem til så mange. Men jeg skal nok skrive hvor jeg har fået opskriften fra.

Hvis du vil se flere billeder fra dette magiske kagebord kan du se dem på min instagram: selmaskoekken

Denne mazarintærteopskrift er fra coops opskrifter: https://opskrifter.coop.dk/opskrifter/mazarinkage-4029

Til mørdej:

125 g smør

150 g mel

1 æggeblomme

4 spsk flormelis

Til fyld:

150g marzipan

150 g sukker

150g smør

3 æg

45 g mel

Til pynt:

100 g mørk chokolade

250 g hindbær

Fremgangsmåde for mørdej:

Hak smør og mel sammen med en kniv, tilsæt æggeblommen og flormelis, hak videre, dejen samles hurtigt, den må ikke æltes. Læg på køl i 30 min. Lav i mens fyldet

Mørdejen rulles ud på et meldrysset bord og lægges i en smurt tærteform, prik huller i bunden med en gaffel.

Forbages ved 200 grader i 7-10 minutter, til den er gylden.

Fremgangsmåde for fyldet:

Ælt marcipan og sukker til en homogen masse, tilsæt smørret og ælt, til det igen er en homogen masse. Tilsæt æggene et ad gangen, til sidst blandes melet i.

Den forbagte bund tages ud, og fyldet hældes i og smøres ud. Bag i 30 minutter ved 150 grader.

Fremgangsmåde for pynt:

Køles af og pyntes med smeltet chokolade, kom lidt fedtstof i, så den ikke knækker når man skærer den ud. Pynt med hindbær.

Til


Commentaires


De sidste opskrifter
Opskrifter
Opskrifter

Denne hjemmeside er lavet med wix.com

bottom of page