Moussekage med hindbær og timian
- Selma Grønlund Andersen
- 17. feb. 2019
- 2 min læsning
I julegave fik jeg en elipseform, og nu har jeg endelig fået prøvet den af.
Jeg har lavet en forårskage, med en mousse med hindbær og timian, en hindbærganache, og en bund.
Hvis du ikke har en elipse form, kan du jo bare lave den i en almindelig kagering med kageplast i.
Det er dog en ret lille elipseform(600 ml) jeg har, men den passede fint til 8 personer.
Jeg havde lidt dej tilovers efter jeg havde skåret den til, og det passede lige til 8 trøfler opskriften på dem kommer også snart.

8 personer
Bund
2 æg
75 g sukker
100 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanilje sukker
Ganache
50 g hvid chokolade
Hindbær syltetøj (laves når man laver moussen)
45 ml piskefløde
Mousse
150 g frosne hindbær
50 g sukker
1 stor kvist timian
2 1/2 blade husblas
2 dl piskefløde
Pynt
Friske hindbær
1 kvist timian
Skovsyre
Bund
Pisk æg og sukker lyst, rør mel, bagepulver og vaniljesukker i.
Kom dejen i en springform som passer til størrelsen på kagen.
Bag den i ovnen i 20 min ved 180°.
Tag bunden ud og lad den køe af, skær den til så den passer til formen. Den skal være lidt mindre så man ikke kan se den i kanten.
Ganache
Hak chokoladen fint, og kom den i en skål.
Varm fløden op og hæld den over chokoladen.
Rør det forsigtigt sammen, og kom de gemte bær i.
Kom ganachen i en sprøjtepose.
Mousse
Udblød husblassen i koldt vand.
Kom hindbær, sukker og timian i en gryde og kog det op.
Si bærrene fra (men gem dem til ganachen)
Rør husblassen i saften. Pisk fløden til let flødeskum.
Rør forsigtigt saften i flødeskummen.
Samling og pynt
Hæld moussen i formen, sprøjt ganachen ud på bunden. Kom forsigtigt bunden ned i moussen. Kom kagen i fryseren, den skal helst være helt frossen så bliver den pænest når man skal have den ud. Men ellers skal den mindst sætte sig i 3 timer
Når kagen er frossen tages den forsigtigt ud af formen.
Skær hindbær halvt over, pynt med halve hindbær, skovsyre og timian.

Commentaires